Kvindenetværket er et gratis mødefællesskab arrangeret af ADHD-foreningen Storkøbenhavn for kvinder med ADHD (eller i udredningsprocessen). Mødet giver mulighed for at mødes, dele erfaringer og finde genkendelse blandt andre kvinder med samme diagnose.
Hver gang er der en mødeleder på plads, ofte med et tema – fx studie- og arbejdsliv, relationer eller RSD – men samtalen kan udvikle sig naturligt efter gruppens behov. Du kan deltage verbalt eller blot lytte; der forventes ikke punktlighed, superkræfter eller et bestemt overskud. Mødet handler om respekt, tavshedspligt og at give plads til hinanden. Mange kommer igen og igen, og nogle danner efterfølgende "fortsætter-grupper" når lyst og tid tillader det.
Deltagelse er helt gratis. Du skal ideelt set være medlem af ADHD-foreningen (300 kr/år eller 500 kr for en hustand), men mødelederne tjekker ikke medlemskab, så du kan roligt komme og se hvad det handler om. Mødet afholdes hver uge med pause, og afsluttes omkring 19.30.
































