Lasse Garcia, anset for en af Danmarks førende flamencoguitarister, kombinerer traditionel flamenco med jazz- og latinklange. Anders Keiding er en dansk jazzmand kendt for sit lyriske og samtidig percussive klaverspil, inspireret af New Orleans og Sydspanien. Emilio "El Perito" Ulises Labarca Arp, chilensk sanger og percussionist, er frontfigur i flamencofusionsbandet El Perito Cuatro.
Repertoiret omfatter værker af blandt andet Chick Corea, Astor Piazzolla, Egberto Gismonti, Chucho Valdés, Lars Jansson og Erik Satie.
Picnic Sessions: Bring selv mad og drikke, eller køb en drik fra barbaren, mens du nyder musikken.








































































