Legit x basement byder på en aften med optrædener fra en række undergrundsartister, hvor forskellige udtryk inden for den moderne musikscene mødes. Publikum kan se frem til navne som LEOLEGIT, P3PSIHÆLD, Kolya, FUCK6IXTY, HVIL I BAS, HØJTRYK og JONEEZ, som hver især repræsenterer deres eget lydunivers.
LEOLEGIT er 22 år og arbejder eksperimenterende med mange musikalske retninger. Han kan den ene dag lave en ironisk og humoristisk sang om at have "klistrede kugler" i nummeret Mikkel Hansen feat. LUKØJN, og den næste udgive en sang om at blive udnyttet af en eks i Bliver op. I start 2026 udgav han et elektronisk hyperpop album, knoglemarv, sammen med sin gode ven Magnus, og det var stærkt inspireret af 2hollis, Nate Sib og Gunnr. I øjeblikket laver han Dansk Trap med inspiration fra Danjoo, Lille fucker og 100barz.
P3psihæld har i de senere år blandet hiphoppede genrer og R&B til sit eget udtryk, hvor spacey synths og rent leverede bars løfter numrene, blandt andet den kendte, samplende fald ned. Kolya er en dansk underground-artist, som arbejder med mørk og eksperimenterende rap i kombination med ambient produktion; hans lyd er tung, melankolsk og indimellem aggressiv. Han begyndte projektet Kolya i 2024, men har tidligere lavet musik under andre navne og har længe været en del af undergrundsscenen. Blandt de tidligere udgivelser er Glorie, skabt i samarbejde med artister som Legobygger123 og Tra1n, samt Blasfemi, der bevægede sig i en mørkere og mere personlig retning. Hans musik er tæt forbundet med egne følelser og fungerer som et kreativt rum til at bearbejde oplevelser.
FUCK6IXTY begyndte at lave musik i 2024 uden en stor inspirationskilde fra starten, men fandt senere retning i den amerikanske undergrundsscene. Det projekt, der begyndte som noget for sjov, udviklede hurtigt sin egen genkendelige lyd og fik samtidig flere og flere lyttere. Udtrykket er kendetegnet af punchy beats, humoristiske tekster og en selvsikker fremtoning. HVIL I BAS består af Guhle, Patricc, Trim og Buli og er inspireret af Atlanta swag-rap og hårde 808's; gruppen leverer en tung og kompromisløs lyd med fokus på energi, flow og bas.
HØJTRYK er en dansk undergrundsartist, der gennem de sidste 7 år har opbygget sit eget univers via musik udgivet under flere forskellige navne. Projektet udspringer af personlige perioder, tanker og oplevelser, og i stedet for at jagte trends eller passe ind i en bestemt scene handler det om at skabe noget autentisk og stemningsfuldt. Efter flere år i undergrunden er HØJTRYK blevet navnet, der samler hele visionen. JONEEZ arbejder med en lyd, der bevæger sig fra mørk trap til melodiske sange og hyperpop, og med atmosfæriske beats, tunge 808s og et futuristisk sound skaber han en mørk, følelsesladet og svævende stemning. Inspireret af artister som Bladee forener han skandinavisk cloud rap-energi med sit eget moderne twist og bygger et univers, der både føles råt, drømmende og kaotisk.
Forsalg er 100kr. (+ gebyr), mens dørsalg koster 120kr. Døre åbner kl. 19.30, og koncertstart er kl. 20.00. Entréen er 100 kr, og arrangementet finder sted på Basement Bar.
