Live Jazz at Søhesten byder på Rasmus Sørensen Trio onsdage og torsdage. Her kan publikum opleve den nordjyske pianist Rasmus Sørensen, som i en årrække har markeret sig internationalt med et udtryk, der både er nyskabende og let at lytte til, både som musiker og komponist.
Rasmus Sørensen er 27 år og har gennem mange projekter i ind- og udland opbygget en stærk position på jazzscenen. Han udgav debutalbummet Traits i 2022, og i 2024 fulgte Balancing Act, hvor de amerikanske jazzmusikere Kendrick Scott og Alex Claffy medvirker. Udgivelsen førte til, at han modtog en Danish Music Awards Jazz-pris som årets musiker. I november kom hans seneste udgivelse At The Right Time, som har fået meget flotte anmeldelser, blandt andet fem hjerter i Politiken.
Efter fem år i New York forlod han byen i 2023, og dér var han blandt de mest efterspurgte jazzpianister. Han spillede også med sin trio på nogle af byens mest kendte jazzklubber, blandt andet The Jazz Gallery og 55 Bar. Derudover har han optrådt i Holland, England, Schweiz, Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige og turneret med andre bands rundt i hele Europa. Han spiller desuden jævnligt med DR Big Band og er aktuelt aktiv med blandt andet Mathias Heise, Emma Rawicz, Kaisa's Machine og ANYA mfl.
Entré: 65 kr. Lokation: Søhesten.
