LoppeLindas markeder på ENGHAVE PLADS ved metroindgangen og under træerne på gruspladsen samler private sælgere til en dag med genbrug, loppeguld og hyggelig stemning på VesterBro. Her er der fokus på brugte ting fra hjemmets gemmer, og markedet er samtidig åbent for hjemmelavet kunst og design, egne værker, DIY kreationer og selvskabt håndværk.
Der er begrænset antal loppestande, og billetsalget åbner søndag d.1.februar kl.12.00 efter først-til-mølle-princippet. Standene koster 275 kr. + Billettos gebyr, og størrelsen vil cirka være 2 x 2 m- 3m., selv om den kan variere. Billetter købes her: https://billetto.dk/users/loppelinda. Datoerne i 2026 er Søndag 22.marts 2026, Søndag 26.april 2026, Søndag 17.maj 2026, Søndag 21.juni 2026, Søndag 12.juli. 2026, Søndag 16.august.2026, Lørdag 12.september 2026 og Søndag d.4.oktober 2026.
Der er opsætning fra kl. 8.30, og arrangørerne kommer forbi og tjekker alle ind i løbet af dagen. På selve dagen vælger man selv sin plads efter først-til-mølle, når man ankommer om morgenen, og der er afmærkninger på jorden, som viser standpladserne. Man behøver ikke at printe billetten, men kan medbringe en digital kopi på mobilen, og alle tilmeldte er i forvejen noteret.
Markedet slutter kl.15.00, og der er frem til kl. 16.00 til at rydde standen helt. Der må ikke efterlades affald eller loppegenstande på eller omkring ENGHAVE PLADS, og Københavns Kommune gør opmærksom på, at affaldsspandene på Enghave Plads ikke må bruges til loppegenstande før, under eller efter markedet. Det er et marked for PRIVATE PERSONER, og partivarer, RestPartier samt kræmmervarer i store mængder er ikke tilladt, medmindre andet på forhånd er aftalt og godkendt.
Man må gerne dele stand med et familiemedlem eller en ven/inde, og man er velkommen til at medbringe eget bord, tøjstativer og lignende. En pavillon er også tilladt, så længe den højst er 3x3 meter. Ankomst i bil er ikke tilladt ind på EngHave Plads, og ved aflæsning skal færdselsloven respekteres, ligesom de gældende parkeringsregler for Københavns Kommune skal følges. Betaling refunderes ikke, heller ikke ved force majeure, og markedet afholdes som udgangspunkt rain or shine. Billetten kan dog gives videre til en anden, der gerne vil deltage. Deltagelse sker på eget ansvar, og LoppeLinda fraskriver sig ansvar for skader eller bortkomst af ejendele, herunder varer, telte, biler og andet udstyr, før, under og efter markedet, medmindre andet følger ufravigelig lovgivning. DER TAGES FORBEHOLD FOR ÆNDRINGER I LØBET AF LOPPESÆSONEN 2026, så det er en god idé at holde sig opdateret dagen før ved eventuelle ændringer af dage, datoer eller aflysninger.
