MandagsFlow - Lydbad med Maria inviterer til en rolig og sanselig start på dagen, hvor fokus er på nærvær, stilhed og fordybelse. Her får du et pusterum fra hverdagens tempo og mulighed for at synke ned i et lydunivers, der arbejder med både krop og sind.
Gennem tonernes frekvenser og Marias stemme guides du ind i en meditativ oplevelse, hvor lydens vibrationer kan hjælpe med at løsne spændinger, dæmpe tankemylder og skabe en oplevelse af dyb afspænding. Maria arbejder intuitivt med sin stemme og skaber et varmt og trygt rum, hvor klangskåle og stemmens vibrationer tilsammen danner et sanseligt lydlandskab med plads til hvile, restitution og indre stilhed.
Arrangementet er åbent for alle, både dig der aldrig har prøvet et lydbad (sound bath) før, og dig der allerede kender den beroligende virkning af vibrationer. Du er velkommen, som du er, og kan bruge oplevelsen til at finde mere ro, balance og overskud i starten af dagen.
Efter MandagsFlow er der mulighed for at blive lidt længere og nyde Zokus morgenbuffet til en særpris på 150 kr. (normalpris 189 kr.). Entré: 150 kr. Lokation: Zoku Copenhagen.
