Deltag i en tankevækkende debat om de historiske forbindelser mellem Mexico og Spanien. Arrangementet udforsker kolonitidens lange skygger og dens betydning for de politiske og kulturelle relationer mellem landene i dag.
Aftenen begynder med et kort oplæg på letforståeligt spansk af Teresa Alcacio, underviser og oprindeligt fra Mexico. Hun præsenterer nogle af de vigtigste historiske begivenheder, der har formet forholdet mellem de to nationer, med fokus på koloniseringens konsekvenser, identitet og magtforhold samt fortids indflydelse på nutidig diplomati.
Efter introduktionen inviteres du til at deltage aktivt i debatten - på både spansk og dansk. Sammen drøfter vi centrale spørgsmål som betydningen af en eventuel officiel undskyldning fra Spaniens konge, ansvar for historiske uretfærdigheder, rollen af forsoning og symbolpolitik, samt paralleller til danske samtaler om forholdet til Grønland og Færøerne.
































