Mini-højskole med Helle Vibeke Jensen er en uge, hvor deltagerne arbejder praktisk og undersøgende med, hvordan skitsebøger, researchbøger, arkivmapper og beslægtede bogformer bliver til. Forløbet ligger i slutningen af juli 2026 og er bygget op omkring tre forskellige muligheder: en 2 dages workshop den 27.juli og 28.juli, en 3 dages workshop fra 29.juli til 31.juli samt en 5 dages mini højskole fra 27.juli til 31.juli. Alle dage foregår programmet kl. 10-16.
Ugen kredser om bogen som medie og om de mange materialer og teknikker, der gemmer sig i en bogs opbygning. Deltagerne skal blandt andet skille gamle bøger ad for at se, hvordan de er konstrueret, arbejde med papirkvaliteter, overmale og indfarve papir, udvikle idéer til egne projekter, øve foldning (falsning), lære værktøj at kende og afprøve indbinding. Europæiske og asiatiske bogbindingsteknikker bliver prøvet af i Helle Vibeke Jensens egen version, og der laves små dummyer af forskellige indbindinger, før arbejdet fortsætter med de rigtige bøger.
Helle Vibeke Jensen f.1960 er uddannet modedesigner i 1988 på Danmarks Designskole. Hun arbejder som illustrator, grafiker, designer, bogkunstner og underviser. Siden 1995 har hun illustreret bøger, designet plakater, arbejdet med håndlavede bøger, kunstbøger og skitsebøger, udgivet egne bøger, designet en font, udstillet, rejst verden rundt og afholdt workshops med fokus på research, idéudvikling og realisering.
Hvis du vil bruge noget af dit eget materiale, er du velkommen til at tage det med, for eksempel håndlavet papir, andet papirmateriale, egne fotos eller tekstiler, som kan indgå i din proces. Der er dog også mange materialer på stedet, så det er helt fint at møde op uden. Medbring selv din bedste saks til papir og forklæde, mens resten findes på stedet. Prisen er 1350 kr, og arrangementet foregår på Biblioteket Rentemestervej. Tilmelding og mere information findes via køb/bestil billet og læs mere på hjemmesiden.
