Et medlemskab til Nørrebros Børnefilmklub giver børn i 0.-4. klasse adgang til seks særligt udvalgte familiefilm på lørdage gennem hele sæsonen 2026/27.
Alle film vises uden reklamer i biffen på Empire Bio, sal 1. Første visning er lørdag d. 3. oktober, hvor biografen åbner allerede kl. 9.00. Til de øvrige fem visninger åbner dørene kl. 9.30, en halv time før filmstart kl. 10.00. Der er free seating, så du vælger selv plads.
Medlemskabet koster 200 kr. for hele sæsonen og giver adgang til alle seks filmvisninger. Hvis du som voksen gerne vil følge med, skal du også købe et medlemskab til dig selv – samme pris. Som alternativ kan voksne købe gæstebilletter til 60 kr. per enkelt visning (begrænset antal, først-til-mølle).
Empire Bio og Blågårdens bibliotek arrangerer filmklubben sammen. På biblioteket kan du låne bøgerne bag filmene. Gratis filterkaffe til de voksne.
































