Carlsberg Byen inviterer til to open air-filmaftener i august, hvor biografoplevelsen rykker ud under den åbne himmel. Fredag d. 28. august er det Grease, der vises, og lørdag d. 29. august følger Challengers - begge visninger finder sted på pladsen foran biografen.
Der er fri entré, og arrangementet begynder fra kl. 17, hvor der serveres kolde drinks, lækker mad og musik, mens publikum venter på solnedgang og filmstart. Der er et begrænset antal strandstole, så det anbefales at medbringe eget tæppe. Tag vennerne med til to hyggelige sommeraftener under stjernerne ved Nordisk Film Biografer - Reservoir.
