Torsdag 8. oktober inviteres du til en open call og fælles dialog om, hvordan byggebranchen kan påvirke forhandlingerne om kommende klimakrav i bygningsreglementet gennem Reduction Roadmap 3.0. Der er en væsentlig forskel mellem klimavidenskaben og dansk lovgivning inden for byggeri – bygningsreglementet strider mod Parisaftalens 1,5 °C-mål og udgør en risiko for branchens langsigtede udvikling.
Forhandlingerne om bygningsreglementet 2027 finder sted inden nytår, og Foreningen Reduction Roadmap har påbegyndt dialog med partier og aktører på Christiansborg. Du får nu mulighed for at få branchens røst hørt, inden emissionskravene fastlægges. I 2024 underskrev over 630 virksomheder, investorer, kommuner og organisationer et krav om, at bygningsreglementet skal overholde Parisaftalen.
Program
- 15.30–16.00: Ankomst
- 16.00–16.30: Præsentation af Reduction Roadmap 3.0 (Artelia, CEBRA, EFFEKT)
- 16.30–17.00: Konkrete handlinger og fælles dialog
- 17.00–17.30: Netværk og tilslutning
Arrangementet klæder dig på til konkret politisk indflydelse. Foreningen præsenterer redskaber og materialer til at bruge resultaterne i din egen sammenhæng, vejledning om at underskrive et åbent brev til boligudvalget, og strategier for at påvirke debatten gennem presse og sociale medier. Du får indsigt i, hvordan du mobiliserer internt i din organisation og hvilke greb, der skaber politisk dialog (med Nicolai Nørkjær, Aaen Engineering). Dit bidrag repræsenterer ikke foreningen og kræver intet medlemskab – det er udelukkende et politisk ønske om at begrænse branchens bidrag til global opvarmning.
Arrangementet kan følges online. Initiativer sendes til [email protected].
































