Den 29. august inviterer Osramhuset til en farverig sommerdag i gaderne omkring huset, hvor Osramhuset Gadefest folder sig ud som en del af Københavns Gadeteater Festival. Her er der både gadeteater, cirkus, leg, kunst og mulighed for at gå på opdagelse i de nyrenoverede rammer.
Festivalprogrammet byder på Octopus Attack, hvor en gigantisk blæksprutte breder sine farverige arme ud fra vinduerne i Osramhusets ikoniske bygning. Den kan opleves fra kl. 10-16. Samme tidsrum er der også Legestue i Osramhuset, hvor småbørn og deres forældre kan slå sig ned i Lille sal.
På Skjolds Plads kan man opleve FierS à Cheval, der forvandler pladsen til en magisk parade med svævende heste og musik for hele familien. Forestillingen varer 30 minutter og vises både kl. 11 og 13:30. Cirkus Panik skaber samtidig en løssluppen og humørfyldt stemning foran Osramhuset med en cirkusforestilling kl. 14:00, og der er også to workshops, hvor børn og barnlige sjæle selv kan prøve kræfter med cirkuskunstskaber, kl. 11:30 og 14:30.
Der er desuden fernisering for det helt nye gavlmaleri på Valhalsgade, skabt af billedkunstner Emmarosa Verdoner Liebgen. Fejringen finder sted 29. august kl. 12-13 ved langbordet midt på Valhalsgade, og der er taler, gratis snacks og kolde drikkevarer. I Osramhusets hyggelige baggård kan gæsterne desuden få kaffe, sodavand eller is fra den nyåbnede frivilligdrevet Watt-a-cafe, og Grønne Bønner er også til stede som et non-profit grønttorv for sjællandske, regenerative, småskala landbrug.
Læs det fulde program for festivalen her: https://brugbyen.kk.dk/for-boern/koebenhavns-gadeteaterfestival. Læs mere om Osramhuset Gadefest her: https://kulturogfritidn.kk.dk/det-sker/osramhuset-gadefest.
