Queens of Soul samler trådene i den afro-amerikanske musikhistorie og følger udviklingen fra Negro Spirituals videre til gospel, blues, rhythm & blues, soul og funk. Med Christina Boelskifte i front bliver der sat særligt fokus på de kvindelige stemmer og deres betydning, og koncerten bevæger sig gennem de musikalske forbindelser mellem afrikanske rødder og europæiske påvirkninger, som tilsammen har skabt nogle af de mest vitale udtryk i både populærmusik og klassisk musik.
Repertoiret peger blandt andet mod navne som Aretha Franklin, Gladys Knight, Chaka Khan og Whitney Houston, og publikum kan se frem til en koncert, hvor energien bæres af erfarne musikere med flere hundrede års samlet erfaring. Christina Boelskifte har i mere end 30 år været en del af den etablerede danske musikscene og er kendt som en markant soul- og gospelsanger. Hun er også en stærk performer, der gerne inddrager publikum, så aftenen får et levende og nærværende udtryk.
Bandet består af Jakob Olsne på guitar og speak, som siden 70’erne har spillet med en lang række orkestre, blandt andre Blast, Lookout, The Franks, Jan Glæsels Rumors Corner og Peder Kragerup Orchestra, samt med forskellige solister og i teater sammenhænge. Thomas Risell spiller bas og var med til at starte Buzstop; han har desuden optrådt med mange kendte danske orkestre, heriblandt Love shop og Jan Glæsels orkester. Mikael Nordmark står ved keys og er uddannet på Det Danske Rytmiske Konservatorium. Han har været fast musiker i X-factor bandet siden programmet startede og har desuden spillet for Anna David, Ida Corr, Sys Bjerre, Nabiha og mange flere. Esben Duus er trommeslager og arbejder som freelance-musiker med rødder i soul, funk, pop, rock, gospel og New Orleans 2nd line; fra 1998 til 2010 spillede han med gospel sangeren Etta Cameron.
Madserveringen på Bartof Station, Frederiksberg har åbent fra 18.00 til 19.00. Hvis man ankommer senere, kan maden ikke nå at blive serveret før koncerten, og der kan ikke gives penge tilbage for den del.
