Har du noget derhjemme, som er gået i stykker, og som du gerne vil have hjælp til at få i orden? På Christianshavns Bibliotek kan du møde op til Repair Café og få støtte af frivillige reparatører, mens I sammen arbejder på at give tingene nyt liv.
Her er der mulighed for at få hjælp til at reparere meget forskelligt, blandt andet lamper, brødristere, legetøj, haveredskaber, køkkenmaskiner og tøj. Alle medvirkende arbejder frivilligt, og det er gratis at komme forbi med sine ting. Repair Caféen finder som udgangspunkt sted én gang om måneden, nærmere bestemt den fjerde lørdag, og der er sommerpause i juli.
Læs mere på hjemmesiden.
