Underviser Mai-Britt Amsler står for 5 mødegange, som ligger den 2. september kl. 17-21, 9. september kl. 17-21, 16. september kl. 17-21, 23. september kl. 17-21 og 30. september kl. 17-21. Forløbet finder sted på Biblioteket Rentemestervej, Værkstedet 3. sal, København.
Kurset henvender sig til dig, der enten allerede har været med på et af BIBLIOTEKETS intro-kurser i serigrafi og gerne vil videre til mere krævende og sammensatte tryk, eller til dig der har erfaring fra et andet værksted og søger et sted med gode rammer til at genoptage arbejdet. Har du aldrig prøvet serigrafi før, men har haft svært ved at få plads på introholdene, kan du også deltage her, fordi hele processen gennemgås fra begyndelse til afslutning.
Du får undervisning i at trykke serigrafi i flere farver og i forskellige metoder til pasning, ligesom du bliver introduceret til, hvordan overtryk kan bruges aktivt, så to farver for eksempel kan skabe en tredje. Fordi undervisningen fordeler sig over flere aftener, er der god tid til at arbejde videre med større værker, have flere projekter i gang samtidig og forberede nye motiver mellem mødegange. Som udgangspunkt arbejdes der med tryk i op til 4 farver i format A3, men større formater kan også være en mulighed. Der er dog kun ét papir trykbord til storformat, så det skal deles mellem kursisterne.
Kurset er relevant for både papir- og stoftrykkere og giver mulighed for at blive bruger af serigrafi-værkstedet. Det kan derfor fungere som et alternativ til et af de intro-kurser, der ofte bliver udsolgt. Hvis du efter kurset ønsker medlemsskab af værkstedet, kan det købes for 420,- og det gælder i 2026. Der må desuden påregnes et mindre beløb til materialer.
