Bliv klogere på monsteret som litterær figur i denne workshop ledet af forfatter Rasmus Daugbjerg. Vi dykker ned i, hvordan monsteret ofte opfattes som ondt og farligt, og forsøger at vende perspektivet: Vi skal forstå monstrene fra nyt hold.
Workshoppen kombinerer litterær analyse med praktisk skrivearbejde. I læser uddrag fra forskellige værker og skriver selv monstrøse tekster, der undersøger, hvad der sker skønlitterært, når vi fortæller fra monstrenes synsvinkel og giver stemme til det ikke-menneskelige.
Arrangementet er en del af festivalen "Don't Fear the Weird" og gennemføres i samarbejde med PsykInfo som forberedelse til festivalens fokus på det psykiske, det anderledes og de tabubelagte emner.
Om Rasmus Daugbjerg: Forfatteren har på få år etableret sig som en af sin generations mest originale stemmer. Uddannet fra både Forfatterskolen og Biskops Arnö Författerskola, er han kendt for mytisk fabulerende fortælling med poetisk sprog og skarpt blik for natur og menneskelige relationer. Hans eventyrlige fortælling 'Trold' (2022) vandt Michael Strunge-prisen og blev nomineret til Montanas Litteraturpris og Blixenprisen. I 2026 debuterer han med romanen 'Rasmus Nielsøn', inspireret af en historisk kilde fra slutningen af 1500-tallet.







































