Kulturkalender

Skriveworkshop: Slægtsskrivning

Skriveworkshop: Slægtsskrivning

Begivenhedsoplysninger

Slægtsforskning fylder meget mere i disse år, og det er ikke svært at forstå hvorfor: der gemmer sig ofte både stærke og bevægende fortællinger i familiens spor. På denne workshop får du redskaber til at skrive om de mennesker, du finder frem til, så stoffet kan blive til tekster, der både kan læses med glæde af andre og samtidig give dig ny indsigt i dit eget liv.

Der arbejdes med, hvordan du kan bruge både faglitterære og skønlitterære greb, og du får en introduktion til, hvad der kendetegner et godt sprog, samt hvordan en skriveproces kan planlægges og gennemføres. Undervejs er der både korte skriveøvelser, konkrete eksempler, tid til samtale og mulighed for sparring. Workshoppen kan bruges, uanset om du skriver til din nærmeste kreds eller har ambitioner om at nå et større publikum og måske blive udgivet.

Underviseren er Marie Østergaard Knudsen, som arbejder som forfatter og redaktør. Hendes fokus er at hjælpe mennesker med at skrive læseværdigt om deres eget liv og deres slægt, og hun står bag virksomhederne skrivditliv.nu og Forlaget Eftermiddag. Hun har skrevet bøgerne Fortæl dit liv. Sådan skriver du dine erindringer og Skriv om din slægt. Sådan fortæller du om andre og bliver læst . I november 2026 udkommer hendes roman DU MÅ IKKE SKRIVE OM MOR på Forlaget Alhambra.

Deltagelse er gratis, men du skal tilmelde dig via Billetto. Arrangementet finder sted på BIBLIOTEKET Rentemestervej, 2. sal i Mødeværket, og det varer fra klokken 10.00 til 12.00. Der er ikke computere til rådighed, så du skal selv medbringe din egen og/eller papir og pen. Vær også opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke er bordplads, så du må formentlig sidde med computer eller skriveunderlag i skødet. Der bliver ikke serveret proviant, så medbring gerne vand og snacks, hvis du har brug for det. Har du spørgsmål, kan du skrive til litteraturformidler Felix på mail: w48m@kk.dk.

Dato & tid
15. oktober 2026
10.00 – 12.00
Sted
Biblioteket Rentemestervej, København
Pris
Gratis

By-events

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Køb billet / læs mere

Dette sker også nær dig

Øvrige aktiviteter