Hvad sker der, når kunstnere og forfattere ikke må udtrykke det, de ønsker? Denne aften på Sydhavnens Bibliotek udforsker censur, kunstnerisk frihed og ytringsfrihed gennem performance og samtale.
Aftenen åbner klokken 19.00 med solodanseværket Something That Never Was af ukrainskekoreograf og danser Anastasia Krasnoshchoka. Værket bygger på poesi og musik fra The Executed Renaissance – en generation ukrainske kunstnere, der blev censureret og forfulgt i 1930'erne.
Efter forestillingen (19.30) fortsætter aftenen med åben samtale og spørgsmål om, hvordan magthavere gennem historien har kontrolleret fortællinger og bragt stemmer til tavshed. En professor og tidligere formand for Dansk PEN udforsker sammen med publikum, hvilke censurmekanismer der gentog sig gennem historien og hvilke vi genkender i dag – og hvad det betyder for vores evne til at forstå hinanden og verden omkring os.
Kredit
- Producer: Teater A
- Koreograf & Performer: Anastasia Krasnoshchoka
- Dramaturg: Maria Cornett
- Komponister: Lucie Cure, Viktor Kosenko, Mykola Leontovych
- Lyddesign: Lucie Cure
- Scenografi og kostumedesign: Dicki Lakha































