Pride Square slår dørene op kl. 12, og søndagen byder på et varieret program med flere forskellige indslag fordelt over dagen. Her er der både aktiviteter for familier, mulighed for at gå på loppemarked, musikalske oplevelser, fællesspisning og dans.
Fra 12:00-15:00 er der Familie Pride, mens loppemarkedet ved springvandet finder sted 13:00-17:00. Senere på dagen kan man opleve K-pop-event fra 15:30-18:30, og mellem 18:00-19:30 er der fællesspisning. Pan Idræt står for linedance 18:45-19:15, hvorefter Den Bitre Pille spiller 19:30-20:00, hun R optræder 20:15-20:45, og aftenen rundes af med DJ Hoax LeBeau fra 21:00-23:00. Læs mere på hjemmesiden.
