Dette arrangement er blevet flyttet til en ny dato, og arrangøren arbejder på at finde en ny dato sammen med artisten. Refundering er mulig til 23.05.25.
Det stockholmske band St. Jimi Sebastian Cricket Club bliver ofte sat i forbindelse med britiske navne som The Jam, The Clash og de nyligt genopståede Oasis, men også med amerikanske The National og svenske The Soundtrack of Our Lives. Gruppen blev dannet af Jimi Sebastian, der voksede op i Sverige med en engelsk far, og det høres tydeligt i både tekster og lydunivers, hvor socialrealistiske temaer fylder meget. Bandet arbejder i en post-punk-ramme, som ofte forbindes med energisk guitarrock og et råt udtryk.
Deres seneste album, Into Your Heartbeat, har fået meget positive anmeldelser fra både pressen og den voksende fanskare, og det har ført til udsolgte koncerter i både Sverige og England. St. Jimi Sebastian Cricket Club har også været med i både podcasts og tv, hvor fokus har været på musikken, teksterne og koblingen til fodboldkulturen. Bandet har tidligere udgivet ét fuldlængdealbum og hele tre EP'er. Vi glæder os til at opleve det energiske post-punk-band på RUST til maj.
Kørestol eller andet handicap billet købes som standard billet, og som ledsager kommer man gratis med ind, hvis man har et gyldigt ledsagerkort. Hvis man har en kørestol med, må man gerne skrive det til info@rust.dk. Entré.
