Strikke- og kreacafé er et uformelt samlingspunkt for alle, der har lyst til at fordybe sig i kreative håndarbejder og samtidig nyde en hyggelig snak med andre. Her er der plads til både strik, hækling, syning i hånden og broderi, og det sociale fællesskab er lige så vigtigt som det kreative arbejde.
Der er ikke tale om undervisning, men om et sted hvor interessen for det håndlavede og det gode samvær får lov at fylde. Caféen mødes mandage kl. 15:00-17:00 en gang hver 14. dag i LIGE uger, og der kan forekomme feriepauser. P.t. foregår det i Krearummet i børnebiblioteket på 1. sal på Kulturanstalten - Vesterbro Bibliotek. Du møder bare op, når du har tid og lyst, og der er gratis te og kaffe, som I selv laver.
