Hyggelig workshop for barn og voksen, hvor I sammen lærer at arbejde med symaskine og at klippe stof efter et mønster. Med flere simple projekter at vælge imellem er kurset designet, så I tager et færdigt stykke tøj med hjem.
Undervisningen varetages af Annemette Albrectsen. Materialeudgifter på ca. 100 kr. til stof og elastik skal påregnes.
Hvis du er bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune og kurset afholdes i en af disse, kan du benytte pristypen "særlige grupper" (forhøjet tilskud fra kommunen for studerende på SU, lærlinge, personer på efterløn, pensionister, folkepensionsmodtagere, 18-25-årige og modtagere af overførselsindkomst). AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding.














