På Sydhavnens Litteraturfestival kan du opleve Tea Bendix sammen med Thomas Sandberg og Steen Håkon Hansen i en musikalsk fortælling om cirkler. Forestillingen er både rørende og humoristisk og er skabt med fantasi, kreativitet og leg som omdrejningspunkt.
Tea Bendix er forfatter, grafisk designer, illustrator og performer, og hun arbejder med historier i mange former. Hun skaber visuelle børnefortællinger til bøger, byrummet, skærmen, koncerter og scenen. Arrangementet finder sted på Sydhavnens Bibliotek, og der er gratis billetter.
