The Dig er en stedsspecifik performanceundersøgelse med fokus på nordiske byer: Stockholm, Helsinki og Copenhagen. Værket tager afsæt i steder under hastig forandring, som for eksempel byggepladser, og arbejder med, hvordan sådanne rum kan forstås gennem kunstnerisk iscenesættelse.
Gennem bevægelse og scenografi undersøger projektet de økologiske processer, der følger med gentrificering, og søger at give en sanselig fornemmelse af den nordiske by i bevægelse og dens væksttrang. Efter 6 ugers stedstilpasset research i 3 nordiske hovedstæder deler kunstnerne nu en første performativ prøve på materialet. The Dig er på sigt tænkt som en stedstilpasset produktion, og denne visning fungerer som en indledende præsentation af arbejdet.
Projektet er støttet af Nordic Culture Point & Københavns Kommune og administreret af KOMMA Performance Productions i samarbejde med kunstnerne. Der kan være tale om at bevæge sig gennem en byggeplads, og publikum vil sandsynligvis stå under hele forestillingen. Det anbefales derfor at møde op i praktisk og behageligt fodtøj og tøj. Visningen gennemføres uanset vejret, og der er toiletter og læ ved mødestedet. Har du behov for særlige hensyn, kan du skrive til madeeandaleksandra@gmail.com i forvejen, så der vil blive forsøgt taget bedst muligt hånd om det. Billetter kan købes/bestilles.
