Alliancen København Floorball er et samarbejde mellem Vanløse Floorball, Frederiksberg Floorball og FFK, og samler landets største gruppe af floorballspillere på alle alderstrin og niveauer.
Herre 3 FFK spiller i 3. division, som er landets fjerdebedste række. Holdet træner mandag og onsdag og søger konstant nye spillere, der har interesse i at deltage i turneringsfloorball.
Træningen kombinerer sjov, leg og fokuseret teknisk arbejde med skud, aflevering og spiløvelser. Du er velkommen, uanset køn og alder. Tilmeld dig en gratis prøvetræning og prøv floorball af.
































