Gør dig klar til at shake, poppe og droppe i en energifyldt workshop, hvor fokus er på bevægelse, selvtillid og rytme. Her får du en introduktion til twerkingens grundlæggende teknikker, samtidig med at du arbejder med kropskontrol i et trygt og dømmefrit rum.
Twerking er en dansestil, der kendetegnes ved lave, squat-lignende positioner og markante hoftebevægelser. Stilen har rødder i afrikansk tribal dance og er i dag blandt andet kendt fra musikvideoer og danseshows. Workshoppen henvender sig til både dig, der aldrig har prøvet det før, og dig, der bare har lyst til at løsne kroppen op og have det sjovt til festlige beats og party anthems. Pris: 75 kr. Lokation: Folkehuset Absalon.
