Alliancen KBH, et samarbejde mellem Vanløse Floorball, Frederiksberg Floorball og FFK, tilbyder træning for U15 og U17-holdet – målrettet øvede spillere i aldersgruppen 14-17 år. Holdet består af dygtige floorballspillere som allerede har erfaring fra træning andre steder.
Træningen kombinerer leg, sjov og struktureret teknik med fokus på skud, aflevering og spiløvelser. Alle hold bliver fulgt af uddannede trænere med indgående floorballkendskab og deltager i turneringer på højt niveau. Holdet træner tre gange om ugen – mandag, onsdag og fredag.
Helt nye spillere uden floorballerfaringer anbefales i stedet at starte på Floorball Boost-holdet. Du kan tilmelde dig en gratis prøvetræning.































