Magasin du Nord og Royal Copenhagen inviterer til en stemningsfuld sensommeraften i København, hvor en eksklusiv middag finder sted på Summer Garden tagterrasse, 2. etage, Magasin du Nord med udsigt over Kgs. Nytorv. Den 27. august samles blot 60 gæster til en aften, hvor mad, design og fællesskab bindes sammen i en oplevelse, der er tænkt til at engagere både sanser og samtaler.
Bordet bliver dækket med Royal Copenhagens nye Iris-stel, som er en nutidig fortolkning af det klassiske riflede stel i tre nye farver. Stellet danner rammen om middagen og understreger aftenens fokus på æstetik, håndværk og de små øjeblikke omkring et veldækket bord. Hvis vejret ikke arter sig, flyttes middagen til Kong Hans Salen, Stueetagen, Magasin du Nord.
Menuen er skabt af kokketrioen Eat Real Be Real, der arbejder med grøntsager som omdrejningspunkt og med stor respekt for sæsonens råvarer. Aftenens retter tager afsæt i det græske køkken og består af en række delingsretter, hvor sensommerens grøntsager får lov at spille hovedrollen sammen med smage, der fremhæver årstidens overflod. På menuen er der en klassisk græsk salat, Tarama salata, syltede danske grøntsager (blomkål, selleri og løg), grillede aubergine og rød peber i olivenolie, urter og kapers, Sovlaki med kylling, ristet pita med oregano samt dessert i form af hjemmelavet yoghurt med dansk honning og sæsons frugt. Øl, vin og vand kan tilkøbes i baren.
Som en del af aftenen deltager Royal Copenhagens Design Team Lead, Sanne Lund Traberg, og Helene Plett Forchammer i en inspirerende samtale om, hvordan design og gastronomi mødes. Her fortæller de om historien bag Iris-kollektionen, om tankerne og håndværket bag designet og om stellets særlige DNA. Helene Plett Forchammer deler samtidig sine erfaringer med at arbejde kreativt med anretning, farver og sæsonens råvarer på farverigt service, og om hvordan borddækning og mad tilsammen kan skabe en stærkere sanselig oplevelse. Gennem mere end 250 år har Royal Copenhagen forenet kongeligt dansk porcelænshåndværk med kreativitet, kunstnerisk vision og håndmalet design, og brandet er i dag kendt for at give porcelænet en plads i moderne liv uden at slippe det tidløse udtryk. Magasin du Nord er et ikonisk dansk stormagasin, grundlagt i 1868, med adresse på Kongens Nytorv i København, mens Eat Real Be Real arbejder med grøntsager i centrum og inspiration fra smagsuniverser fra hele verden.
Efter middagen får alle gæster en eksklusiv goodiebag fra Royal Copenhagen til en værdi af 599 kr., så oplevelsen kan fortsætte hjemme ved eget bord. Entré: 385 kr. Køb/bestil billet.
