Kulturkalender

Værksted: fælleskunstværk

Værksted: fælleskunstværk

Begivenhedsoplysninger

Kom og vær med til at skabe et Fælleskunstværk til Københavns Gadeteaterfestival i Husum. Her får alle mulighed for at bidrage til et stort fælles kunstværk i smukke farver, som senere skal pryde Husum Bypark.

Mens arbejdet med kunsten er i gang, kan man samtidig opleve installationen "Octopus Attack". De store, farverige blækspruttearme vender tilbage til Husum efter sidste års Gadeteaterfestival og bliver en del af stemningen omkring arrangementet.

Københavns Gadeteaterfestival i Husum finder sted i Husum Bypark, lige overfor Husum Bibliotek. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Hvis man får brug for et toilet under besøget, kan bibliotekets toilet lånes; det ligger i udlånet på 1. sal.

Festivalen byder på gadeteater midt i bybilledet, når Københavns Gadeteaterfestival i august fylder gader, pladser og parker med teateroplevelser. Fra den 23.-30. august 2026 besøger festivalen Husum, Nørrebro, Sydhavn, Valby og Ørestad med sprudlende, spektakulære, intime og magiske forestillinger. Københavns Gadeteaterfestival er en del af DIG - Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler - og er gratis for alle børn og deres voksne. I Husum er festivalen desuden arrangeret i samarbejde med Fælles Om Husum-Tingbjerg.

Københavns Gadeteaterfestival 2026 er støttet af Bispebjerg Lokaludvalg, Brønshøj-Husum Lokaludvalg, By & Havn, Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget, Kongens Enghave Lokaludvalg, Københavns Kommunes Børnekulturelle Midler, Københavns Scenekunstudvalg, Nordea Fonden, Områdefornyelsen ved Skjolds Plads, Tryghedspartnerskabet Folehaven, Tryghedspartnerskabet Tingbjerg/Husum, Valby Lokaludvalg og Ørestad Syd Borgerforening. Se det fulde program for Københavns Gadeteaterfestival her. Fotograf: Line Falk Tranberg.

Dato & tid
28. august 2026
14.00 – 16.00
Sted
Husum Bypark
Pris
Gratis

By-events

Tilmelding nu åben

Modtag byens events hver uge

Køb billet / læs mere

Dette sker også nær dig

Øvrige aktiviteter