Som led i Vandrehistoriens 12 års fødselsdag gives der i september 12 gaver i form af gratis byvandringer og andre oplevelser. Denne rundvisning i Carlsberg Byen er den første i rækken og har en særlig betydning, fordi det var den første tur, der blev lavet tilbage i 2014.
Undervejs fortæller Mads Kristian Mikkelsen historien om de stædige bryggere, kunst, byudvikling og øl. Mødestedet er Tapperitorvet, midt i, ud for Matas og 7/11, og turen varer mellem 1½ og 2 timer afhængig af tempo, spørgelyst og andre ubekendte.
