En særlig byvandring gennem Indre København med fokus på byens historiske hekseafbrændinger, hvor historie blandes med magisk tænkning og dans. Under ledelse af koreograf og danser Sarah Ann Lee udforsker du stedsbundne fortællinger om datidens folketro, hekse og kvindeskæbner samt hemmelighederne bag satanmønter, ritualer og mystiske hændelser. Dette er en unik oplevelse, som kun kan opleves på denne vandring.
Turen starter ved de irgrønne løver foran Rosenborg Slot i Kongens Have og afsluttes ved Gammeltorv. Arrangementet er en del af Københavns Bibliotekers "Vild med videnskab"-festival, der finder sted i oktober og november med videnskabsformidling til voksne på alle Københavns Biblioteker.









































