Vin & Videnskab: Fra kvanteverdenen til exoplaneter samler to forskningsfelter, der på hver deres måde udfordrer vores forståelse af universet. Aftenen kredser både om det helt små og det ufatteligt store, når kvantefysik og astrofysik mødes i et populærvidenskabeligt format.
Billetter sættes til salg onsdag den 12. august kl. 18. Til arrangementet serveres et glas vin i pausen, og det er inkluderet i prisen. Begge foredrag afholdes på dansk. Vin & Videnskab er Statens Naturhistoriske Museums populærvidenskabelige foredragsserie, og mere information om foredragsholderne samt hele sæsonens program findes på www.vinogvidenskab.dk. Det er ikke muligt at bytte eller refundere billetter til Vin & Videnskab.
KLAUS MØLMER er professor og kvantefysiker. Han er blandt verdens førende inden for teoretisk kvanteoptik og -mekanik og har gennem de seneste årtier været med til at videreføre de stærke danske traditioner for forskning i kvantemekanik. Han har desuden skrevet videnskabelige artikler sammen med fem nobelprismodtagere. I hans del af aftenen bliver publikum ført ind i kvanteverdenen og får et indblik i, hvordan forskere forsøger at udnytte kvantemekanikkens særlige egenskaber i teknologier som kvantecomputere.
Om kvantemekanikken fortælles det, at den er en af naturvidenskabens mest præcise teorier, men også en af de mest besynderlige. Den beskriver universets mindste byggesten som fænomener, der kan opføre sig både som partikler og bølger og i visse sammenhænge synes at være flere steder på én gang. Niels Bohr var en af de centrale skikkelser i teoriens tilblivelse, og han beskrev selv mødet med kvantemekanikken som noget, der burde chokere, hvis man virkelig forstår den. Netop denne teori danner i dag grundlag for den teknologiske udvikling, som mange ser som begyndelsen på en ny revolution: kvantecomputeren.
UFFE GRÅE JØRGENSEN er professor og exoplanetforsker. Han er en af Danmarks førende forskere på området og spillede en central rolle i opdagelsen af den første jordlignende exoplanet. Hans bidrag i aftenen handler om de planeter, der kredser om andre stjerner end Solen, og om hvordan forskere nu kan undersøge atmosfæren omkring disse fjerne verdener. Der er i dag bekræftet mere end 6.000 exoplaneter, og jagten på spor af liv fortsætter med stor intensitet.
Astrofysikerne leder efter tegn, der kan pege på liv mange lysår fra Jorden, blandt andet ved at studere gasser i atmosfæren på planeter, der minder om Jorden. Alligevel er der endnu ikke fundet endeligt bevis for liv andre steder i Universet. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt Jorden og Solsystemet er særlige, eller om vores forståelse af liv måske skal udvides. UFFE GRÅE JØRGENSEN arbejder i øjeblikket på metoder, der skal kunne påvise liv på fremmede kloder, uanset om det er liv, der bygger på de samme biologiske principper som på Jorden, eller en helt anden form for liv.