Hvad konstituerer et "vi", og hvordan dannes kollektive relationer? I dette foredrag udfolder filosofiprofessor Dan Zahavi, hvordan følelser, tanker og handlinger som del af et fællesskab omformer ens selvopfattelse, ens relation til andre mennesker og ens måde at opleve verden på. Han præsenterer nyere forskning inden for området og diskuterer, hvordan vi-relationer, der spænder fra intime partnerforhold til familiebånd, vennegrupper, professionelle miljøer, nationale fællesskaber og hele menneskeheden, påvirker vores identitet og delte værdier.
Arrangementet er det tredje og afsluttende foredrag i serien "Psychedelics, mindfulness and we relations: Can the self change?" hvor forskere fra Center for Subjectivity Research belyser, hvorvidt psykedelika, mindfulness og social tilknytning kan ændre grænserne for selvet og præge vores oplevelse af os selv, andre og verden omkring os.
Praktisk information:
Entré: 50 kr
Sted: Universitetsbiblioteket, biblioteksbygningen i Fiolstræde
































