I efterårsferien er der lagt op til en kreativ dag, hvor du kan tage din datter, søn, barnebarn, nevø eller niece med under armen og være med til at sy bukser af sengetøj eller et andet blødt stof. Materialet skal du enten selv have med, eller også kan du finde det i materiale-banken i tekstilværkstedet på dagen.
Workshoppen varer cirka 4 timer og koster kr. 250 for dig inkl. din ledsager. Deltagerne skal kunne bruge en symaskine, og man skal være min. 12 år. I er to personer om at dele en maskine, så I arbejder sammen undervejs. Husk også madpakke! Hvis du har lyst, må du desuden gerne tage en veninde eller ven med, hvis du trænger til at holde fri fra familien. BRØK i København danner rammen om workshoppen.
