WU LYF dukkede frem i 2011 som et band, der med det samme skilte sig ud med et kompromisløst udtryk og en lyd, der kunne spænde fra riff-drevne indierocknumre til mere sjælfulde ballader. Forrest stod forsanger Ellery Roberts, hvis ekspressive og hudløse vokal var en stor del af gruppens særpræg.
Bandet vakte også opsigt visuelt med masker, et krucifikslignende log og andre kryptiske symboler, og det skaffede dem opmærksomhed fra blandt andre Pitchfork, NME og The New York Times. Den opmærksomhed kulminerede blandt andet i en legendarisk, fræsende intens optræden i "Late Show with David Letterman". WU LYF forsvandt dog næsten lige så brat, som de var kommet frem, da de i slutningen af 2012 trak sig fra offentligheden på grund af forsangerens problemer med at håndtere den pludselige berømmelse.
Efter den voldsomme pause stod fans tilbage med savn efter ny musik fra Manchester-bandet, og derfor vakte det stor interesse, da WU LYF i april 2025 med kort varsel udsendte singlen "A New Life Is Coming" - deres først i 13 år - samtidig med at de annoncerede en række koncerter og festivalshows. Den 16. april udkom deres andet album "A Wave That Will Never Break" - 15 år efter debuten - og ifølge Pitchforks anmelder er der tale om "a great second album. And by great, I mean, "big or immense"", mens NME i forbindelse med comebacket beskrev dem som "Manchester indie heroes".
WU LYF holder samtidig fast i deres egen måde at gøre tingene på. Albummet kan ikke findes på streamingtjenester, men er kun tilgængeligt via Bandcamp og deres hjemmeside, hvor medlemmerne også skriver opslag, driver fanforum og sælger koncertbilletter og merchandise. Den 4. og 5. marts 2026 spillede WU LYF to fremragende koncerter på Stengade 30, og nu vender de tilbage til Danmark den 29. september, hvor de indtager Pumpehusets stemningsfulde sal. Entré: 260 kr.
































