Ny maskine skal redde det affald, københavnerne ikke gider sortere

Lars Christensen
A conveyor belt carrying mixed recyclables inside a modern recycling plant.
Foto: hiv_360 · premium

Et nyt sorteringsanlæg skal fiske genanvendelige materialer ud af restaffaldet fra husstande i København, Frederiksberg og Tårnby. Men adfærdsforskere advarer: Anlægget kan få nogle borgere til at lade være med at sortere derhjemme.

Snart får københavnerne et ekstra sikkerhedsnet under deres affaldsortering – om de vil det eller ej. Affaldsselskabet ARC, der driver Amager Bakke, er ved at gøre et nyt sorteringsanlæg klar, der skal plukke plast, metal, papir, pap og mad- og drikkekartoner ud af restaffaldet fra husstande i København, Frederiksberg og Tårnby, inden det sendes til forbrænding.

Anlægget er det første af sin slags i Danmark. ARC er det eneste affaldsselskab i landet, der har fået dispensation af staten til at bygge et sådant anlæg til restaffald. Planen er, at det skal køres ind løbende og være i fuld drift i foråret 2027.

Borgmester: Maskinen kan ikke det samme som hænderne derhjemme

Selvom maskinen altså kan efterbehandle restaffaldet, er det stadig meningen, at borgere i de tre kommuner skal fortsætte med at sortere affald i hjemmet – præcis som i dag. Sorteringsanlægget er ikke en erstatning, men et supplement.

– Vi har en stor knaphed på ressourcer, så derfor skal vi genanvende så meget som muligt i stedet for, at det bliver brændt af, siger Line Barfod (EL), klima-, miljø- og teknikborgmester i København.

Barfod understreger, at det hjemlige sorteringsarbejde stadig er langt mere effektivt end maskinens eftersortering. Når affaldet har ligget blandet med andet restaffald, forringes kvaliteten og dermed muligheden for reel genanvendelse.

– Altså, det nytter jo virkelig at sortere derhjemme. Maskinen kan ikke det samme. Når tingene har været blandet sammen med alt muligt forskelligt i restaffald, så er der slet ikke de samme muligheder for genanvendelse, siger borgmesteren.

Adfærdsforsker: Nogen vil svinge over

Men spørgsmålet er, om borgerne forstår den forskel – eller om de bare hører, at der nu står en maskine, der kan klare det.

Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker og lektor på RUC, vurderer, at anlægget ikke vil få alle til at stoppe med at sortere. De dedikerede sortere vil fortsætte, og dem der aldrig sorterede, vil blot få et nyt argument for ikke at gøre det. Men der er en gruppe i midten, som anlægget kan påvirke.

– Her er der nok nogle, der kan svinge over. Det kan være nogle, der står med noget affald, der er lidt ulækkert. Skal jeg sortere det, tænker de, og måske ville de normalt gøre det, men så siger de i stedet, ej det må de altså tage ude på anlægget, siger Pelle Guldborg Hansen.

Han peger på, at kommunerne har en kommunikationsopgave foran sig – og at den ikke er nem.

– Detaljer går tit tabt, og folk hører bare, at der står en maskine derude, der kan affaldssortere. Så det kan godt gå hen og blive et problem, siger Pelle Guldborg Hansen.

Anlægget testes frem mod 2027

Line Barfod anerkender, at anlægget er en reaktion på den virkelighed, at sorteringen i hjemmet ikke altid lykkes – hverken fordi folk er ligeglade, eller fordi de ikke ved bedre, men fordi hverdagen somme tider bare spiller ind.

– Jeg tror, at de fleste kender til, at man nogle gange er for træt, eller at man står med noget, der er lidt ulækkert, og så ryger det i restaffald. Der er også københavnere, der har køkkener, der gør det svært at affaldssortere mange forskellige ting. Derfor har vi sagt, lad os se, om vi kan få det sidste genanvendt ved at lave det her sorteringsanlæg, fortæller hun.

Sorteringsanlægget skal testkøres og justeres i den kommende tid. Fuld drift ventes først i foråret 2027. Spørgsmålet er, om kommunikationen om anlæggets begrænsninger kan følge med – inden folk begynder at overlade sorteringen til maskinen.

Se Københavns begivenheder

Mystikkens Univers på Østerbrohuset
Musik & Liv
30.okt

Mystikkens Univers på Østerbrohuset

fredag 30. okt.·12:00
Østerbrohuset, Østebro
WeekendØsterbro120 kr
Rigsarkivet - en del af Danmarks historie
Kunst & Kultur
30.okt

Rigsarkivet - en del af Danmarks historie

fredag 30. okt.·14:45
Rigsarkivet
WeekendChristianshavn
Bær dine fejl - et musikalsk strikkeshow
Læring & Netværk
29.okt

Bær dine fejl - et musikalsk strikkeshow

torsdag 29. okt.·19:00
Aftenskolernes Hus, Kbh NV
I dagBispebjerg200 kr
Åbent hus på Vartov – lær Bornholms Højskole bedre at kende
Læring & Netværk
29.okt

Åbent hus på Vartov – lær Bornholms Højskole bedre at kende

torsdag 29. okt.·18:30
Vartov
I dagPostbyen
Celebrating Oscar: Marian Petrescu Trilogy
Musik & Liv
29.okt

Celebrating Oscar: Marian Petrescu Trilogy

torsdag 29. okt.·20:00
Jazzhus Montmartre
I dagIndre By395 kr
Dorsia Halloween x W Events
Underholdning
29.okt

Dorsia Halloween x W Events

torsdag 29. okt.·22:00
Dorsia
I dagHalloweenPostbyen50 kr
Britt Sisseck lagerudsalg
Diverse
30.okt

Britt Sisseck lagerudsalg

fredag 30. okt.
Nytorv 9
WeekendIndre By
L'EXPÉRIENCE by Lejeune Bourgeois – Masterclass & Dinner
Mad & Drikke
29.okt

L'EXPÉRIENCE by Lejeune Bourgeois – Masterclass & Dinner

torsdag 29. okt.·17:30
Bistro Royal, København
I dagIndre By995 kr