Med et såkaldt »krystalklart foto« og en tilhørende video har Ekstra Bladet gjort det muligt for folk på både den ekstreme venstre- og højrefløj at identificere en politibetjent, der angiveligt slog en fotograf fra avisen under demonstrationer i København. Det er omdrejningspunktet i et debatindlæg bragt i Berlingske, skrevet af en tidligere betjent.
Sammenstød og pressefrihed
Ytrings- og forsamlingsfriheden havde travlt sidste lørdag. Sammenstød mellem demonstranter gav arbejde til mange – ikke mindst til politiet, der forsøgte at opretholde ro og orden, og til pressen, der varetog sin oplysningsopgave.
I Fortunstræde gik det ifølge Ekstra Bladet og Politiken galt, da politifolk forsøgte at forhindre pressens arbejde. De to medier betegnede episoden som et »dybt uantageligt og dybt alvorligt anslag mod den frie presse«.
Den tidligere betjent bag debatindlægget stiller sig imidlertid kritisk over for den måde, Ekstra Bladet har håndteret sagen på. Kernen i kritikken er, at avisen ved at offentliggøre identificerbare billeder af betjenten har sat retssikkerheden over styr til fordel for det, debattøren kalder folkedomstolen.
Spørgsmålet om retssikkerhed
Den tidligere betjent argumenterer for, at offentliggørelse af identificerbare billeder af den pågældende betjent ikke blot er unødvendigt, men at Ekstra Bladet har sat retssikkerheden over styr til fordel for det, debattøren kalder folkedomstolen.
En principiel diskussion
Sagen rejser principielle spørgsmål om mediernes rolle, når politiet agerer i det offentlige rum. Samtidig er der forskel på at dokumentere en hændelse og på at offentliggøre materiale, der gør det muligt for uvedkommende at identificere enkeltpersoner.
Debatten om pressefrihed kontra retssikkerhed er ikke ny, men den bliver særlig skarp, når den udspiller sig i forbindelse med politisk ladede demonstrationer, hvor stemningerne på forhånd er høje på begge fløje.
Debatindlægget er skrevet af en tidligere betjent og bragt i Berlingske. Det er skribentens egne holdninger, der kommer til udtryk.
