Susan og Pia har meget tilfælles. De er søstre, vokset op i Bandholm på Lolland, og med under halvandet år imellem sig er de pseudotvillinger. Begge flyttede til København for at studere, og begge blev ingeniører. På næsten samme tid stiftede de familie og købte hvert deres hus til stort set samme pris.
To søstre købte hus til samme pris – 25 år senere skiller over syv millioner kroner dem ad

Susan og Pia er pseudotvillinger, ingeniører og købte hus til nogenlunde samme pris. Men den ene bor i København, den anden på Falster, og det har fået store følger for deres økonomi.
Mette Frederiksen
Mette Frederiksen er en dansk socialdemokratisk politiker, der har været Danmarks statsminister siden 2019 og formand for Socialdemokratiet siden 2015.
Alligevel er deres økonomiske udgangspunkt i dag vidt forskelligt, viser et portræt af de to søstre fra DR. Forskellen handler om én ting: hvor husene lå.
Samme start, vidt forskelligt resultat
Omkring 25 år efter huskøbet er Susan Rønne Appel såkaldt murstensmillionær, altså en person, der er blevet rig på sin bolig alene gennem prisstigninger. Hun bosatte sig i Københavns nordvestkvarter. Hun har for nylig fået huset vurderet til 10 millioner kroner, og nabohuset er netop solgt for 12 millioner.
Pia Rønne Christensen og hendes mand solgte deres hus på Falster sidste år. I kroner og øre blev der et beskedent overskud. Medregnes de penge, de har lagt i huset, og korrigeres der for inflation, altså at pengene med tiden bliver mindre værd, har det været en underskudsforretning.
Beslutningerne om, hvor de skulle bo, blev ikke truffet med boligpriser for øje. Susans mand arbejdede som læge, og der er flere hospitaler at vælge imellem i Københavnsområdet. Pia og hendes mand, der ellers havde arbejdet i København, blev trukket til Eskilstrup af et jobtilbud. Samlet giver det en potentiel formueforskel mellem søstrene på lidt over syv millioner kroner, når der tages højde for inflation.
Økonomer: Geografisk ulighed
Priserne i Københavnsområdet er steget suverænt mest de seneste 30 år, påpeger Jakob Roland Munch, professor i økonomi ved Københavns Universitet. Han har for nylig overtaget posten som overvismand og står dermed i spidsen for de økonomiske eksperter, der rådgiver regeringen. Han mener, at udviklingen har bidraget til ulighed, især geografisk.
Han peger på, at boligejerne i de dyre områder ikke har fortjent gevinsten ved egen indsats, men får glæde af en skæv fordeling af væksten og aktiviteten i samfundet. I landområderne går det langsommere, og nogle steder kan udviklingen endda gå tilbage.
– Så på den måde kan man sige, at der er nogle kræfter, der trækker regionerne fra hinanden, siger han til DR.
Økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet, der tidligere har siddet på overvismandsposten, advarer om, at store regionale forskelle kan give en følelse af at blive hægtet af. Det kan ifølge ham påvirke sammenhængskraften og folks velbefindende.
Millioner i mursten giver både tryghed og regning
Boligbeskatning er blevet et varmt politisk emne, og de økonomiske eksperter tog det op i deres halvårlige rapport for få uger siden. For Susan betyder værdien af huset, at hun kan vælge frit, hvor hun vil bo. Samtidig betaler hun omkring 60.000 kroner om året i ejendomsskat. Hun ville ønske, at hun først blev beskattet af husets værdi, når hun sælger det.
Hun overvejer at låne penge i huset eller bruge en del af et salg til at hjælpe sine børn ind på det københavnske boligmarked. Den mulighed har Pia ikke. Hendes nye hus ligger på Lolland, tættere på søstrenes forældre, men længere fra hendes børn i København.
Begge søstre er bekymrede for den voksende kløft mellem land og by. Susan overvejer at flytte tilbage til Lolland som pensionist, men frygter, at beslutningen er svær at omgøre.
– Det er skævheden, der er problemet, for det går ud over mobiliteten, siger hun.
Pia fortryder ikke, at hun flyttede fra København for 25 år siden. Hun er glad for livet på Lolland-Falster.







