Markedet under Nørrebro Station har i årevis skabt gnidninger. Tyverier, utryghed og gentagne konflikter har gjort stedet til et politisk stridspunkt – og nu ser det ud til, at der er penge på vej til en forandring.
I Københavns Kommunes nye budgetaftale er der afsat to millioner kroner til at undersøge, om området under stationen og de omkringliggende pladser kan omdannes. Hvad omdannelsen konkret skal bestå af, er endnu ikke besluttet.
Hos Dansk Folkeparti bliver nyheden taget godt imod. Partiet har længe ønsket markedet fjernet, og det budskab gentager Christian Bülow nu uden omsvøb.
DF kalder markedet en skamplet
»Vi mener jo grundlæggende, at det, der foregår, både er udansk og utryghedsskabende over for beboerne,« siger Christian Bülow fra Dansk Folkeparti til Berlingske og tilføjer, at markedet er en »skamplet«, som han vil have fjernet helt fra kommunen.
Markedet, der i dag hedder ‘Basar under Broen’, samler borgere fra over 30 nationaliteter – herunder fra Rumænien, Kina og Marokko – som sælger brugte varer. Handlen foregik tidligere ulovligt, og politiet måtte adskillige gange rydde stedet. Siden er markedet gjort lovligt, og i 2026 bevilgede kommunen 600.000 kroner til blandt andet borde og bortvisning af ulovlige sælgere.
Trods legaliseringen har flere naboer fortsat klaget over utryghed i området.
Initiativmand afviser DF’s karakteristik
Ronni Abergel, en af initiativtagerne bag markedet, er vokset op med en dansk mor og en marokkansk far. Han tager skarpt afstand fra DF’s sprogbrug.
»Jeg kan ikke afgøre, hvad der er dansk eller udansk. Det har Christian Bülow åbenbart en klar radar over. Den besidder jeg ikke. Det er måske en defekt i mit system, og det må jeg beklage for B.T.s læsere,« siger han.
Abergel mener desuden, at en fysisk omdannelse af området ikke løser det egentlige problem: »Jeg forudser, at man bare flytter problemet et andet sted hen, og jeg har arbejdet i over 30 år med kriminalitetsforebyggelse og ved en lille smule mere om det end den kære Bülow.«
Peger på fattigdom som rod
Ifølge Ronni Abergel handler markedet i bund og grund om økonomi. De mennesker, der sælger brugte gummistøvler og elektronik, har det som deres eneste mulighed for at klare hverdagen.
»Jeg så helst, at der ikke var så mange mennesker, der var så fattige, at deres eneste mulighed var at sælge brugte gummistøvler og elektronik for at få råd til dagen og vejen. Den udfordring forsvinder ikke ved, at man murer op omkring stationen,« siger han.
Abergel anerkender dog, at legaliseringen har gjort en forskel: »Jeg synes da heller ikke, det var rart, da det ulovlige marked dominerede herude. Derfor fik vi det gjort mindre utryghedsskabende og lovligt. Der er ikke skrald eller tyvekoster mere.«
Hvad de to millioner kroner præcist skal bruges til, og om markedet i sidste ende lukker, er stadig et åbent spørgsmål.
