Når sommeren rammer København, stiger temperaturen i brokvartererne til et niveau, som selv natten ikke formår at dæmpe. Her finder man ifølge DMI de højeste temperaturer i byen.
Det skyldes, at asfalt og bygninger opsuger varme i løbet af dagen og lagrer den i bygningsstrukturerne. Resultatet er en såkaldt varmeø, som holder nattemperaturerne kunstigt oppe, selv når solen er gået ned.
Op mod tre grader varmere end i naturområderne
Klimaforsker ved DMI, Hjalte Jomo Danielsen Sørup, beskriver i et interview med Berlingske forskellen på livet i brokvartererne og byens grønne åndehuller:
»De klart højeste temperaturer findes i de københavnske brokvarterer, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro. Her er der om natten op mod to til tre grader varmere, end der vil registreres i naturområder som Dyrehaven eller Amager Fælled.«
Kystbyer nyder godt af havbrisen, der naturligt køler luften ned. Den luksus har de tætbebyggede indre dele af København ikke. Jo mere asfalt og jo flere bygninger, jo mere varme lagres.
Farligt for ældre og svækkede
Varmen er ikke blot et spørgsmål om komfort. DMI har i en ny klimarapport slået fast, at den manglende afkøling har mærkbare fysiske konsekvenser. Tyra Grove Krause, faglig direktør i Statens Serum Institut, udtaler i en pressemeddelelse fra DMI:
»Varme belaster både kredsløbet og kroppens væske- og saltbalance, og særligt ældre og mennesker med underliggende sygdomme er udsatte.«
Rekordvarm sommer kostede liv i Europa
Problemet er hverken nyt eller abstrakt. Den forgangne sommer satte den ene varmerekord efter den anden i Europa. I perioden fra juni til august var der ifølge rapporten omkring 50.000 ekstra dødsfald i europæiske byområder som følge af varmen.
Det understreger, at den urbane varmeø ikke er et fremtidsproblem, men allerede nu har målbare, dødelige konsekvenser.
For borgere i Københavns brokvarterer gælder det særligt om at passe på ældre naboer og familiemedlemmer i perioder med ekstrem varme.
