Teatret Zeppelin har urpremiere på en ny dramatisering af Astrid Lindgrens klassiker. Her følger vi brødrene Tvebak og Jonatan, der havner i Nangijala, fortællingernes land, hvor de skal finde modet til at stå op mod Tengil og dragen Katla.
Med fire medvirkende, stor scenografi og et spil af lys, lyd og musik forvandles scenen fra Kirsebærdalens varme til Katlagrottens kulde. Det er en episk og effektfuld familiefortælling om søskendekærlighed, frihed og civilcourage, der giver både børn og voksne håb, handlekraft og fællesskab.
Medvirkende: Morten Burian, Mette Gregersen, Rex Leonard og Hampus Egelund Ahlberg. Instruktion ved Amanda Linnea Ginman.





































