Valbysøn Mohamed Djeziri træder frem i rampelyset: »Jeg er her for at repræsentere nogle af de skæbner, som vi kigger væk fra på gaden«

Mohamed Djeziri er vokset op i Valby. Nu er han klar til sin hidtil største filmrolle i ‘Løvehjerte’, der rammer biograferne 29. oktober.

Lars Christensen
Lars Christensen26. oktober 2026

Mohamed Djeziri er ikke svær at finde. Fra sine forældres hjem i Valby tog det ham fem minutter at gå til mødestedet foran Hotel Fy & Bi. Den valbygenske skuespiller har for nylig sagt farvel til jobbet som teaterlærer for de yngste elever på Valbyskolen – samme skole, han selv gik på som barn – fordi en filmkarriere i hastig vækst gjorde, at det var blevet svært at få det hele til at hænge sammen.

Det var ikke fair over for børnene, fortæller han. Men det var en nødvendig beslutning.

Hovedrollen kom ud af det blå

Danskerne kender ham måske fra Netflix-serien ‘Chosen’, fra ‘Ungeren’ eller som Rashid i ‘Underverden II’. Men med ‘Løvehjerte’, der har biografpremiere 29. oktober, træder Djeziri for alvor frem i rampelyset i sin hidtil største rolle som nummer to på rollelisten.

Han spiller Issa, en ung mand dybt forankret i det københavnske bandemiljø, der har et partnerskab med barndomsvennen Luan, spillet af Besir Zeciri. Filmen er journalist og dokumentarist Nagieb Khajas debut som spillefilminstruktør.

Rollen kom overraskende. »Jeg fik den ret meget ud af det blå. Nagieb ringede til mig en forårsdag. Jeg tror, der var to måneder til, at optagelserne skulle gå i gang. Så spurgte han rimelig henkastet, om jeg havde planer i maj. Jeg sagde, nej, ikke rigtig – vi er gode venner, så jeg tænkte, at han ville invitere mig med i sommerhus eller noget i den stil«, fortæller Djeziri.

»Men så spurgte han, om jeg ville være med i ‘Løvehjerte’. Jeg sagde ja og fik tilsendt manuskriptet. Efter at have læst det igennem troede jeg, at jeg skulle spille en af drengene på hjørnet. Men så sagde han bare, at jeg skulle spille Issa. Og jeg var sådan: ‘Mener du virkelig det’? Det var en hovedrolle af den slags, jeg havde arbejdet frem mod i årevis. Jeg sagde ja på stedet«.

Autodidakt med en særlig metode

Djeziri har ingen formel skuespilleruddannelse. Han er autodidakt og snublede ind i faget for 12 år siden via teatergruppen Contact og efterfølgende et forumteater, der rejste landet rundt. En caster ved navn Gro Therp spottede ham og gav ham hans første rolle. Siden har han medvirket i 23 film og serier.

Til forberedelsen bruger han en metode, der adskiller sig fra det sædvanlige: han synger manuskriptet højt for sig selv fra start til slut. Han fortæller, at han dealer med noget, der hedder gehør, og at sang hjælper ham med at huske replikker. Musikken har altid fyldt i hans liv – som 90’er-barn voksede han op med George Michael, *NSYNC, Spice Girls og arabisk musik derhjemme i Valby.

Karakteren Issa tiltrak ham netop på grund af nuancerne. Det trætter ham at se indvandrere portretteret ensidigt i dansk film. »Hele den sociale arv, der ligger bag dem, synes jeg er ekstremt interessant, fordi jeg føler, at det ofte bliver portrætteret på én bestemt måde i dansk film, mens ‘Løvehjerte’ fokuserer mere på det intime aspekt. Det er trættende bare at se indvandrere skyde efter hinanden. Hvor er baghistorien? Hvem er de?«

Vil ikke reducere karaktererne til stereotyper

Djeziri har spillet en del roller i kriminelle miljøer og er bevidst om risikoen for at blive typecastet. Men han ser det ikke som en begrænsning – endnu. Det afgørende for ham er, at karaktererne er nuancerede, og at filmene ikke ender med at bekræfte fordomme.

»Hvis filmene bare ender med at få hr. og fru. Danmark til at ryste på hovedet over indvandrere, der ikke kan opføre sig ordentligt, så står jeg af. Jeg er her for at repræsentere nogle af de skæbner, som vi kigger væk fra på gaden. Jeg håber, at folk ser Issa som mere end bare en rod. Der er så meget kærlighed i den dreng. Han vil jo bare sin familie det bedste«, siger han.

Han understreger, at han gerne påtager sig roller fra kriminelle miljøer – så længe karaktererne er med til at belyse samfundsproblematikker og glemte liv. Han er selv vokset op i et socialt boligbyggeri i Valby og kender det miljø fra nærhold, selvom han aldrig selv har været en del af det. Som teenager fandt han sit fællesskab i Ungdomshuset.

Ud over ‘Løvehjerte’ arbejder han på et nordisk projekt, der udkommer næste år, og som vil vise en helt anden side af ham. Han er desuden en del af videokollektivet Kaos Arena og er i gang med at udgive musik – nu har vi lavet 17 tracks.

‘Løvehjerte’ har premiere i biografen 29. oktober.

Se Københavns begivenheder

AMOK orienteringsløb i Fælledparken - NYT KORT - åbent for alle
Sport & Motion
27.okt

AMOK orienteringsløb i Fælledparken - NYT KORT - åbent for alle

tirsdag 27. okt.·17:30
Rigshospitalet
Indre ØsterbroUdendørs
Månedens debutant: Frederik Drescher Kluth
Kunst & Kultur
26.okt

Månedens debutant: Frederik Drescher Kluth

mandag 26. okt.·17:00
Københavns Hovedbibliotek
I dagIndre By
Skateboardtræning for 10-14 år på Ørestad Streethal
Sport & Motion
26.okt

Skateboardtræning for 10-14 år på Ørestad Streethal

mandag 26. okt.·16:00
Ørestads Streethal
I dagØrestadBørn & Unge
Skriveworkshop - Josefine Ottesen
Læring & Netværk
27.okt

Skriveworkshop - Josefine Ottesen

tirsdag 27. okt.·10:00
Øbro Jagtvej Bibliotek
Indre Østerbro
Gruppeomvisning på Operaen for op til 15 personer
Læring & Netværk
27.okt

Gruppeomvisning på Operaen for op til 15 personer

tirsdag 27. okt.·10:00
Operaen
Indre By
Coals live
Musik & Liv
26.okt

Coals live

mandag 26. okt.·20:00
Rust, Copenhagen
I dagNørrebro
Seminar om menneskehandel
Læring & Netværk
27.okt

Seminar om menneskehandel

tirsdag 27. okt.·16:00
Elijah's Church, 49 Vesterbrogade, 1620 København
Vesterbro
LocDinner i København
Mad & Drikke
27.okt

LocDinner i København

tirsdag 27. okt.·17:30
Café Flottenheimer, Skindergade 20, 1159 København K
Indre By