Markeringen af David Bowies 80-års fødselsdag bringer Nordens – potentielt hele Europas – mest imponerende Bowie-fortolkere tilbage til Kulturhuset Islands Brygge. Denne højenergiske koncert fejrer en kunstner, som revolutionerede rockmusikken og satte sit præg på generationer.
the BOWIE tribute tager publikum med gennem Bowies uhyre omfattende katalog. Ned gennem aftenen lyder ikoniske numre som "Heroes", "Starman", "Life on Mars?", "Let's Dance", "China Girl" og "Ziggy Stardust" – alle fremført med en intensitet og troværdighed, der skaber en uforglemmelig liveerfaring.
Bandet, der i næsten et årti har dedikeret sig til at holde Bowies musikalske arv i live, vender tilbage til deres hjemmebane, hvor de for knap ti år siden startede denne musikalske rejse. Frontet af den karismatiske forsanger Michael Bjørn – hvis stemme formår både at ære originalen og bibeholde sit eget musikalske udtryk – leveres hver sang med teknisk kunnen og dybde. Bag ham står et velspillende syv-mands powerhouse, bestående af John Kenneth (guitar), Lars Bertelsen (trommer), Maria Kull (backing vokal og percussion), Vibeke Moos Kühle (backing vokal, percussion og keyboard), Frank Larsen (bas) og Søren Moos Kühle (keyboards) – sammen skaber de en hypnotiserende oplevelse, der blander nostalgi med nutidigt drive.
Oplev energien, sjælen og lyden af Starman selv – frembragt af de bedste inden for branchen.



















