Et badmintonhold for børn på 8-12 år, hvor træningen er tilrettelagt, så den både er sjov, legende, udviklende og udfordrende. Holdet giver en god introduktion til sporten i et børnevenligt tempo.
Teknik bliver trænet gennem lege, spil og forskellige bevægelsesmønstre, så børnene samtidig styrker deres motoriske udvikling. Det skaber et solidt fundament, før der senere arbejdes mere detaljeret med badmintonspecifikke bevægelser. Arrangeret af Københavns Badminton klub.





















































