Her får de små en rigtig kropslig oplevelse, hvor leg og bevægelse er i centrum. Holdet er bygget op omkring den brasilianske kampkunst capoeira, og børnene prøver sig frem med dyrebevægelser, hop, løb og drejninger, mens de lærer om rytmer, sang og venskab.
Det er et hold, hvor den voksne er med i træningen sammen med barnet, så det bliver en fælles oplevelse og et rart pusterum i en travl hverdag. Holdet tages af Capoeira Senzala Amager, som er en del af Capoeira Gruppen Senzala.








