Hvem bestemmer København's udseende? Deltag i en debat om street art, byudvikling og retten til byen. Tre unikke perspektiver mødes til en samtale om, hvem der har retten til at sætte sit aftryk på København, og hvad der sker, når uautoriseret kunst forlader byens mure og indgår i museumskontekst.
Panelet består af samler og gallerist Jens-Peter Brask, journalist og arkitekturanmelder Holger Dahl samt fotograf Christopher Egeberg, kendt som "Flip", som gennem årene har dokumenteret SPYOs kunstnerudsagn rundt i København. Flip har successivt udvidet sit fokus til at omfatte byen selv – fra øde industriområder og byggepladser til byens periferi og de uventede mellemrum mellem det historiske og det kommende København.
Debatten udspringer af særudstillingen Hva' har du travlt for? og undersøger, hvilken værdi street art og alternatif kultur har i et København, der bliver stadig mere reguleret og dyrt. Hvad mister vi, når spontane og uplanlagte steder forsvinder? Og hvilke implikationer har det, når museerne vælger at præsentere og tolke kunst skabt uden for de traditionelle institutionelle rammer? Forvent forskellige synspunkter, klare holdninger og autentisk uenighed. Moderator er historiker Trine Halle fra Københavns Museum.
















































