Workshoppen er for forældre til børn og unge med autismediagnose fra 10 år og op. Her taler vi om rutiner, traditioner, gaver og mad, og hvordan man kan få en december og en juleaften med plads til alle i familien.
Programmet veksler mellem korte oplæg og snak i små grupper, hvor deltagerne kan dele egne erfaringer og gode idéer. Der er indlagt flere små pauser og en længere spisepause undervejs.



















