Emma Lunding skriver sange om følelser, man ofte gemmer væk — kærlighed, savn, tvivl og mennesker, det er svært at slippe. Med guitaren som sit vigtigste instrument skabes et intimt og ægte lydunivers, hvor personlige historier møder melodisk pop.
Sammen med sit all-girl band inviterer Emma tilhørerne tæt ind i hver sang — fuld af autenticitet, energi og meget nærvær. Det er musik til at græde til, synge højt af og genkende sig selv i.
Emma Lunding udgav for nylig en livesession på YouTube med sangene "Rewind" og "Næste Liv" og arbejder løbende på nye udgivelser og koncertdatoer. Dørene åbner kl. 15.





































