FCX inviterer børn født i 2016 til en gratis introduktion til futsal i børnehøjde. Træningen kaldes Futsalito og bygger på det legende, hurtige og tekniske spil, som Latinamerika er kendt for, og som har formet store navne som Messi og Neymar.
Der arbejdes med udgangspunkt i hver deltagers aktuelle niveau. Der spilles i mindre grupper med god normering, så der bliver mange aktioner, gentagelser og høj intensitet. Grundlæggende kendskab til fodbold er en fordel, men ikke et krav.












































