Hver onsdag mødes seniorer på Biblioteket Rentemestervej for at læse litteratur sammen og tale om de tanker, teksterne vækker hos hver enkelt. Det er frivillige læseguider, der står for fælleslæsningen.
Der læses alt muligt, så længe det er spændende: både gammelt og nyt, dansk og udenlandsk. Teksterne medbringes og læses højt af en af de frivillige, så du behøver ikke at læse hjemmefra eller forberede dig. Du er velkommen hver gang, men det er også helt fint at komme nogle gange.














